26 juni, 2016

Danmark marginaliseres yderligere af Brexit (og det er der ikke noget nyt i)

Brexit er en udfordring for Danmark, fordi det er med til at gøre vores geopolitiske situation helt anderledes og mere marginaliseret. Det har NextNordic peget på siden 2012 blandt andet med denne figur fra et 2013-foredrag, der er et af argumenterne for påstanden om, at vores position er udsat.

Se alle de relevante slides fra 2013-foredraget her

02 maj, 2016

FREMTID OG INNOVATION - Instituttet for Fremtidsforskning etablerer ny netværksgruppe for fremtidsorienteret innovation og forretningsudvikling

Innovation er øverst på dagsordenen, men er svært for de fleste. 
PwCs CXO Survey 2015 viser, at 60 % af CXO’erne (CEO’er, CFO’er osv.) har innovation øverst på dagsordenen. Samtidig har de etablerede virksomheder den opfattelse, at de ikke er i stand til at møde behovet. Ifølge Dansk Selskab for Virksomhedsledelse mener 54 % af toplederne, at de enten ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller ”i nogen grad” formår at skabe innovation og fornyelse. Instituttet for Fremtidsforskning har altid arbejdet med at hjælpe virksomheder med innovation. 
Hvorfor lige nu? 
PwC har netop offentliggjort deres CXO Survey 2016. En af konklusionerne er, at 45 % forventer, at dele af deres kerneforretning vil ændre sig grundlæggende eller helt forsvinde i løbet af de næste 3-5 år. Innovation handler altså nu reelt om overlevelse. Samtidig belønnes virksomheder som Uber, Airbnb og lignende "network orchestrators" voldsomt af aktiemarkedet jf. figuren.

Hvorfor Instituttet for Fremtidsforskning?

Lige netop innovation sker med henblik på fremtiden. Dit projekt bliver måske først færdigt om et par år og skal derefter tjene penge i forhåbentligt mange år. Af den grund skal beslutningerne være fremtidsorienterede; det skal også være det rigtige om 3 år og gerne længere. I 45 år har Instituttet for Fremtidsforskning har skrevet rapporter, løst konsulentopgaver og lavet kurser om innovation og forretningsudvikling. Som Europas førende center for fremtidsforskning (mere end 50 ansatte) har IFF også den vidensmæssige bredde, der er afgørende for at kunne virke som inspirator og ressource i forhold til innovation. 
Hvorfor en netværksgruppe? 
Innovation er ofte en ny kombination af nogle allerede eksisterende muligheder. Det er derfor vigtigt at være sammen med personer fra andre virksomheder og med andre baggrunde, der arbejder med innovation. En kvalificeret, forskelligartet og fortrolig netværksgruppe er derfor et helt oplagt forum til at dele erfaringer og få ny inspiration. Det praktiske Netværksgruppen mødes 4-5 gange årligt 4-5 timer pr. gang. Møderne afholdes på IFF. Møderne er helliget emner, som er valgt af deltagerne og IFF på baggrund af en række brugerdrevne forslag. Det kan være cases og udfordringer fra egen virksomhed eller et meget aktuelt emne. Ofte vil der være et inspirerende indlæg fra en af IFFs forskere. 
Facilitator 
Axel Olesen er cand.polit. og var ansat på Instituttet for Fremtidsforskning fra 1988 til 2011 – de seneste år som adm. direktør. I kraft af sin erfaring som fremtidsforsker, har Axel arbejdet med de fleste emner og metoder inden for fremtidsforskning. Han har betydelig erfaring som facilitator, herunder af netværksgrupper. Kontakt Axel for nærmere oplysninger på 30 65 11 00.

21 oktober, 2014

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

Ny artikel fra Norges Markedsanalyseforenings blad "Analysen". Er lige så relevant for danskere og andre som for nordmænd.  Klik på billedet for at komme til artiklen.


10 marts, 2014

Er Danmark kommet godt igennem krisen?

Vi lader stort set grafen stå. Blot med få  kommentarer. For det første, at hvis vi siden år 2000 havde haft
samme vækst som i 1900-tallet, havde den samlede vækst siden år 2000 været godt 30 %. Den var godt 3 %. Og ja, der har været en krise, men det har andre lande også haft. Også kriser på ejendomsmarkedet. Fx. UK og USA, der har haft vækst et stykke tid nu.

25 februar, 2014

Marius, realkreditten, Liu Xiaobo, omskæring, The Next Supermodel og tavsheden

Danmark og Skandinavien - nok især Danmark - synes oftere og oftere at komme ud i situationer, hvor dele
af omverdenen raser mod os. Muhammedkrisen er givetvis det mest voldsomme eksempel. Andre danske eksempler er aflivningen af giraffen Marius, hundeloven og forbud mod halalslagtning uden bedøvelse og forbud mod omskæring. Norge og Sverige har oplevet varianter af Muhammedkrisen og nordmændene har følt Kinas vrede over tildelingen af Nobels fredspris til Liu Xiaobo. I den mindre følelsesmæssige, men økonomisk meget afgørende ende arbejder Danmark i øjeblikket for EUs forståelse for det danske realkreditsystem. Man kunne nævne flere eksempler.
Som Muhammedkrisen viste, er al den slags i dag alvor.
Pointen her er ikke at argumentere for, hvad der er rigtigt og forkert, men at foreslå, at Danmark og Norden laver en massiv global oplysningskampagne uden skønmalerier om vores del af Verden. Det er ikke nok i dag, at internationale forretningsfolk, udenlandske politikere og diplomatiet er oplyste om realiteterne - det skal manden på gaden også være. Også fx. om vores økonomiske styrke.
Det kan lyde som dansk eller skandinavisk indbildskhed at ville oplyse Verden om et så lille område som vores. Men udfordringerne viser jo faktisk, at Verden interesserer sig for os, omend ikke altid på en måde, som er behagelig. Og der er altså temmelig mange holdninger, systemer og nøgletal, der er anderledes i Skandinavien og som kræver en nærmere forklaring for ikke blot at blive opfattet som provokationer eller excentricitet.
For nogen tid siden blev Norden udråbt som "The Next Supermodel" af The Economist. Der er en interesse for vores region, der langt overstiger interessen for regioner af nogenlunde samme størrelse. Tænk blot på Benelux.
Det burde vi udnytte til at opbygge et globalt kendskab, der måske kan tage brodden af fremtidige kriser, men også skabe kommercielle og andre muligheder i fremtiden. Tavshed er ikke guld i en opmærksomhedsøkonomi.

03 december, 2013

Nyt foredrag: Hvordan ser 2014 og de kommende år ud?

Virksomhedsspecifikt foredrag til kick-off, ledergruppemøder mv.
Lad os blandt andet fortælle Jer, hvad I selv mener :-)

NextNordic har spurgt en række nuværende og tidligere fremtidsforskere og endnu flere erhvervsfolk, hvordan de ser de næste 5 år fordelt på ca. 100 spørgsmål. 
Sammen med prognoser og NextNordics egne vurderinger giver det et unikt billede af 2014 og de kommende år.
Det er oplagt til kck-off, ledergruppemøder ol.,  Forud spørger vi dine kolleger og dig, hvad I mener – er I enige med eksperter, andre erhvervsfolk og med hinanden?  Her kan vi også tilføje spørgsmål af speciel betydning for Jeres virksomhed, således at det bliver virksomhedsspecifikt.
Indtil videre er erfaringen, at ledergrupper ikke er internt enige om, hvordan fremtiden ser ud. Heller ikke på deres eget område. 
Efter foredraget, skulle der gerne være etableret et fælles fremtidsbillede og dermed et sikrere grundlag for beslutninger.
Og ved indgangen til 2014 er der grund til at komme i sync med fremtiden, for nu skifter fremtidsbilledet. 
Det er første gang i 7 år, at vi kan gå ind i et nyt år med velbegrundede positive forventninger, som figuren (baseret på NextNordics undersøgelse) viser.
Den nye tid byder også på nye trusler og nye muligheder. 
Se blot som et eksempel, at et stort flertal tror på, at traditionelle banker får seriøs konkurrence på især erhvervsmarkedet, men også privatmarkedet i de kommende 5 år. Nye trusler, hvis man er bank; nye muligheder, hvis man ikke er det.
Ring 30 65 11 00 eller udfyld formularen for en uforpligtende dialog om et foredrag i din virksomhed. 



24 oktober, 2013

NEXTNORDIC: Axel Olesen ny facilitator for ERFA-netværket "2020 Human Resources"

Pr. 1. januar 2014 overtager Axel Olesen, NextNordic rollen som netværksfacilitator i ERFA-netværket "2020 Human Resources".

I forbindelse med Axel Olesens overtagelse af facilitatorrollen  vil der blive lagt en særlig vægt på HR  i et bredere strategisk, globalt og fremtidsorienteret perspektiv.

Netværket drives af HØEG-HANSEN CONSULT, der er en mindre udbyder af professionelle vidensdelingsnetværk i høj kvalitet med over 20 års erfaring. Kvaliteten og erfaringen ses nok bedst ved en meget høj anciennitet blandt de eksisterende medlemmer.

Der er dog også plads til  nye medlemmer.

Er du interesseret i at høre nærmere, beder vi dig kontakte Hans Høeg-Hansen på telefon 4444 1009 eller mail hhc@hhc.dk eller Axel Olesen på telefon 3065 1100 - mail axel.olesen@nextnordic.com

12 september, 2013

GLOBALT: Væksten 2013-2020


Finanskrisen har vist, at økonomiske prognoser skal tages med mere end et gran salt. Her er en mere. Væksten i verdens lande frem til 2020. Jo dybere grøn farve på kortet, jo højere vækst. Det mest interessante og opmuntrende er, at der nu også er højvækstøkonomier i Afrika. Det mindst opmuntrende er tættere på Danmark, selvom det også letter i vores hjørne af Verden.

Kilden er IMF bortset fra de sidste 2 år, hvor vi blot har forlænget trenden.

16 maj, 2013

NEXTNORDIC: Working meeting with Iñigo Urkullu, President of the Basque Government

Left to right: Mikel Burzako Samper, Coordination Manager of the President´s office. Basque Government, Iñigo Urkullu, President of the Basque Government, Axel Olesen, NextNordic, and Sabin Azua, Partner and CEO, B+I Strategy

On May 10th, 2013 Axel Olesen and Sabin Azua, B+I Strategy had the opportunity to hold a meeting at the President's Office with Iñigo Urkullu, President of the Basque Government and Mikel Burzako to discuss the future of Europe, and Europe's role in the Basque Country, the future prospects of European society, policies to boost competitiveness, international alliances necessary, etc. .

The meeting was established to discuss the experience and vision of Denmark as a Nordic country on these issues, its relationship to the reality of Basque Country and discuss some of the key issues for the future development of the country, focusing on the need to articulate future strategies that allow us to position Europe and our countries in the international context of the future.

14 maj, 2013

STRATEGI: Hvad skal Danmark leve af? Hvad siger virksomhederne?

Siden efteråret 2012 har Axel Olesen fra NextNordic holdt ca. 30 foredrag for netværksgrupper under Netværk Danmark. Her er blevet fremlagt en række bud på, hvad Danmark kan leve af i fremtiden og deltagerne har stemt om, hvad de synes er ønskeligt og sandsynligt. Der er mange spændende resultater. Nogle af dem kan du læse nærmere om  på Netværk Danmarks hjemmeside


28 februar, 2013

GLOBALT: Hvad skal Europa leve af i fremtiden?

Konsulentvirksomheden B+I Strategy i Bilbao udgiver hvert år til jul en publikation med indlæg fra hele verden. Et af indlæggene i år var fra NextNordic og omhandlede, hvad Europa skal leve af. Det er nok et lidt ekstremt bud, men det kan forhåbentlig være til inspiration. Læs artiklen her. Og læs hele publikationen, der indeholder mange spændende artikler her.

23 maj, 2012

STRATEGI: Hvad skal Danmark leve af? - og hvad med din virksomhed?


SEMINAR,  09:00-11:30, AVT BUSINESS SCHOOL, KØBENHAVN. 18. september, 11. oktober, 30. oktober og 22. november


Det er afgørende for Danmark at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvis vi ikke selv beslutter os, tager andre beslutningen for os.
Og det er afgørende for virksomheder, der har udgangspunkt i Danmark, at lægge en strategi, der gør det til en fordel at ligge i Danmark fremfor et problem. Det er to sider af samme sag.
På to en halv time får du et overblik over mulighederne for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og vigtige input til, hvordan du bruger dette i din egen virksomheds strategiplanlægning.

DET FÅR DU

  1. Hurtigt situationsbillede.
  2. En ramme for diskussionen ”Hvad skal Danmark leve af?”.
  3. Præsentation af de 12 vigtigste bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden: Både de populære som viden, innovation, grøn teknologi osv. og mere utraditionelle bud.
  4. Fordele, ulemper og sandsynlighed ved de enkelte bud.
  5. Kobling til virksomhedens strategiplanlægning – hvordan gør man som virksomhed det til en fordel at ligge i Danmark?
  6. Dialog med foredragsholder og de øvrige deltagere.

PROGRAM


09:00-09:15:
Indskrivning og velkomst
09:15-09:45:
Situationsbillede og ramme for diskussionen
09:45-10:15:
De første bud …
10:15-10:30:
Pause
10:30-11:00:
De resterende bud …
11:00-11:30:
Dialog med foredragsholder og de øvrige deltagere

BAGGRUND

Her i 2012 er handle- og tænketanken NextNordic flere gange blevet bestilt af bla. virksomhedsledernetværk rundt om i landet til højaktuelle og populære foredrag over emnet ”Hvad skal Danmark leve af?”. 
Det er et rigtig godt spørgsmål, som vores kunder har stillet, men samtidig en diskussion, der desværre er gået i hårdknude. Vores bud på at løse hårdknuden – bla. baseret på foredragserfaringer fra virkeligheden - er følgende:
  • Der er ikke brug for en enkelt patentløsning, men for 5-10 styrkepositioner. Hvis man i stedet spurgte ”Hvad lever Danmark af i dag?”, ville man heller ikke få et enkelt svar, men en række bud. Det gælder i nutiden, og det gælder sikkert også i fremtiden. Det gælder på samfundsplan, og det gælder i de fleste tilfælde også på virksomhedsplan. Det er de færreste virksomheder, der kun eksisterer pga. en styrkeposition.
  • Der er behov for noget, der virker på både kort og langt sigt. Vi har udfordringer på den korte bane, og samtidig tager det tid at opbygge nye styrkepositioner (Vestas lavede den første vindmølle i 1979).
  • Der er behov for global realisme. Målt på befolkningstal (som bliver mere og mere relevant i takt med, at de fattige lande bliver rigere) svarer Danmarks andel af verdens stort set til Rudkøbings andel af Danmarks og vores andel af EU's befolkning til Frederikshavns andel af Danmarks. Rudkøbing og Frederikshavn skal tale højt og tydeligt, hvis de vil høres af hele landet. Det samme gælder selvfølgelig Danmark, hvis vi vil høres i hele verden.

STED

AVT Business School
Sankt Annæ Plads 11, 1
1250 København K

PRIS

950,- excl. moms
Betaling: 8 dage fra modtagelse af faktura


14 maj, 2012

DANMARK OG NORDEN: Sikrere end du tror


I europæisk sammenhæng er økonomi kommet til at handle om gæld og underskud. Den aktuelle situation i Grækenland og flere andre sydeuropæiske lande viser det tydeligt. I modsætning hertil fremstilles Tyskland ofte som nærmest et overflødighedshorn af ressourcer. Det er dog værd at huske på, at de nordiske lande står langt bedre - også bedre end man skulle tro ud fra meget at den interne danske debat. Det betyder selvfølgelig ikke, at de nordiske lande er fejlfri, men blandt de blinde er den enøjede som bekendt konge.
Den offentlige ØMU-gæld ift. BNP var i 2010 for EU-27 på 80,2 %. Tilsvarende tal for Eurozonen var 85,4 % og for Tyskland 83,2 %.  Men faktum er, at de nordiske gældsniveauer ligger på omkring det halve: Sverige 39,7 %, Danmark 43,7 % og Finland 48,3 %.
Ser man på det offentlige underskud ift. BNP i 2010 var det for EU-27 6,6 %, for eurozonen 6,2 % og for Tyskland 4,3 %. Sverige havde faktisk overskud på de offentlige budgetter og Danmark og Finland et niveau på godt halvdelen af det tyske.
Norge er som følge af olien i en klasse helt for sig selv. Norge kører med betydelige overskud på de offentlige finanser, men har en gæld på 55 % af BNP – altså umiddelbart mere end de øvrige nordiske lande. Det afspejler dog noget, der ofte bliver overset i debatten, nemlig at de gældsniveauer, der hele tiden omtales og som er de, der stilles krav til i finanspagten, er bruttogæld, ikke nettogæld.  Det kan være fordi, det er mere entydigt sammenligneligt end nettogælden, hvor der jo også skal ske en værdiansættelse af de aktiver man besidder.
Ser man på nettogælden er Norges minus 156 %, Danmarks 1,3 % og fx Tysklands 58 %. Norge er altså ekstremt formuende, Danmark ikke forgældet, men Tyskland relativt forgældet, hvis man ellers kan sammenligne tallene.
De nordiske lande er en langt sikrere havn end resten af Europa. Det kan man godt tillade sig at fortælle omverdenen uden at være alt for illoyal over for resten af Europa. 

06 oktober, 2011

GLOBALT: Historisk milepæl: Vesten sidder snart på mindre end halvdelen af verdensøkonomien

I løbet af et år eller to passerer vi en historisk milepæl på vej nedad. De avancerede økonomier1) vil udgøre mindre end halvdelen af verdensøkonomien.  Vi i de avancerede økonomier er allerede i meget klart mindretal målt på befolkningstal, men nu kommer vi det også målt på rå, økonomisk styrke. Det er kun ca. 20 år siden vi sad på over to tredje dele af verdensøkonomien. En behersket prognose kunne være, at vi om 20 år sidder på en tredje del. De avancerede økonomier er overvejende vestlige lande, men også Japan, Sydkorea, Singapore, Hong Kong og Taiwan. Det er sådan set kernen i den ny verdensorden, for med faldende økonomisk betydning plejer at følge faldende politisk, militær og værdimæssig betydning.
1)  Advanced economies iflg. IMF:  
Australia, Austria, Belgium, Canada, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece,  Hong Kong, Iceland, Ireland, Israel, Italy, Japan, Korea, Luxembourg, Malta, Netherlands, New Zealand, Norway,  Portugal, Singapore, Slovak Republic, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland, Taiwan, United Kingdom, United States

27 september, 2011

GLOBALT: Indlæg på konferencen ”Are you developed or are you developing” 5. oktober

Den 5. oktober skal Axel Olesen fra NextNordic holde et keynote-indlæg på konferencen ”Are you developed or are you developing”. Konferencen handler primært om det såkaldte BOP-marked (Base of the Pyramid). Det er BOP Learning Lab under DI, der arrangerer. Klik på billedet for at komme til pdf om konferencen på boplearninglab.dk.

DANMARK OG NORDEN: Kronik i Berlingske: København - en del af Udkantsdanmark

Den 22. september havde Axel Olesen fra NextNordic en kronik i Berlingske sammen med Henrik Skovby fra Dalberg Group. Kronikken ridser konsekvenserne af en manglende globalisering af Danmark op, men forsøger også at give nogle bud på, hvad der skal til for at gøre globaliseringen til en fordel. Klik på billedet for at komme til kronikken på berlingske.dk.